Om My Courses

Med MyCourses har du mulighed for selv at sammensætte det kursus, du ønsker
– og vi hjælper dig også gerne med at skabe kurserne, så du får mere tid til at udføre din kerneopgave.

Ressourcebesparende – både nu og på sigt

MyCourses vil med det samme spare virksomheden for ressourcer, fordi medarbejderuddannelsen foregår digitalt og on the go – det er slut med tidskrævende læringsforløb, hvor du må allokere en nøglemedarbejder til at uddanne nye medarbejdere.

Herudover vil du også opleve, at MyCourses sparer virksomheden for ressourcer på sigt – for eksempel fordi du sikrer dig, at nye medarbejdere får et gennemarbejdet onboarding-forløb, som gør det nemmere for dem at mestre de nye opgaver, processer eller lignende hurtigt.

– Undgå at tage medarbejderen ud af drift under uddannelsesforløbet

– Nem, hurtig og ressourcebesparende onboarding

– Øg produktiviteten og effektiviteten for medarbejderne

Skab og oprethold et positivt image for virksomheden

Dine medarbejdere er virksomhedens ansigt udadtil, og derfor er det afgørende, at medarbejderen har de rette kompetencer til at løfte opgaven, og at de ikke mindst har den nødvendige viden om processer, procedurer, lovgivning og lignende.

MyCourses hjælper dig med at skabe og opretholde et positivt image for din virksomhed, fordi dine medarbejdere får den nødvendige viden til at give kunder og/eller borgere den højeste service.

– Styrk arbejdsglæden gennem kompetenceløft og bedre opgavemestring

– Styrk virksomhedens CSR gennem uddannelse som medarbejderpleje

– Styrk virksomhedens image gennem kompetente medarbejdere

Fasthold og tiltræk medarbejdere

Der findes et utal af undersøgelser, der alle peger på, at vi som mennesker får øget vores arbejdsglæde, når vi føler, at vi mestrer vores arbejdsopgaver til fulde.  Herudover betyder det meget, at arbejdsopgaverne giver mening for os – og sandsynligheden for, at de gør det for dine medarbejdere stiger, hvis du som leder er skarp i din kommunikation om virksomhedens værdier.

MyCourses kan derfor også blive en vigtig brik i fastholdelsen af dine eksisterende medarbejdere, fordi platformen gør det nemt for dig at udvikle kurser og forløb, der hjælper mestringen og fremmer meningen – og din virksomhed bliver attraktiv som arbejdsplads, fordi du afsætter ressourcer til at dygtiggøre og motivere dine ansatte.

– Tiltrækning af nye medarbejdere fordi din virksomhed bliver et attraktivt sted at arbejde

– Fastholdelse af medarbejdere gennem værdiskabende uddannelser

– On the go-læring – hurtigt, nemt og intuitivt, både i opsætning og i brug